Forside » Audioudstyr » Daisy afspillere » Victor Reader Stream 3

Victor Reader Stream 3

5.950,00 kr.

HMI 136782
Håndholdt DAISY lydbogsafspiller

På lager: 999 på lager

Varenummer (SKU): 91-2020 Kategori:

 

Sammenligning med tidligere versioner af produktet

Hvis du kender tidligere versioner, så vil du bemærke at Victor Reader Stream 3 DAISY lydbogsafspiller har det samme velkendte tastatur,
men med forbedrede knapper. Disse knapper er større, højere, mere
taktile og blødere end tidligere. Derudover er den blevet opgraderet
med en USB C port, og porten til SD kort er nu beskyttet af en
gummimembran, så den kan håndtere SD kort med større
hukommelseskapacitet. Batteriet er indbygget, hvilket giver længere
batterilevetid pr. opladning. Og som en eftertragtet ny funktion, har
Victor Reader Stream 3 nu også indbygget Bluetooth.

Beskrivelse af Victor Reader Stream:

Victor Reader Stream 3 er en håndholdt DAISY lydbogsafspiller, som gør det
muligt for dig at lytte til dine digitale materialer fra den indbyggede
hukommelse, ekstern hukommelse (via standard SD-kort), eller via
Wi-Fi-forbindelse til NOTA, Bookshare eller lignende tjenester (se
venligst brugervejledningen for de tilgængelige tjenester). Den er
udstyret med store, taktile knapper og en talende menu, hvilket gør den
let at bruge, selv for blinde og svagtseende. Med dens mange
forskellige funktioner, får du en DAISY lydbogsafspiller, som kan det
meste.

Victor Reader Stream 3 har en kompakt størrelse på 11,4 x 6,2 x 1,8 centimeter og vejer kun 110 gram.

Overskuelig knaplayout

Knapperne på Stream 3 er opdelt i tre sektioner på forsiden:
Den øverste består af tre knapper til bogmærker, online funktion og ”gå til”.

Den midterste sektion har et numerisk tastatur med knapper fra 1 til 9
samt tre knapper til nul, stjerne og firkant.

Nederst er der fire knapper, Dvale, Spol Tilbage, Afspil/Pause samt Spol Fremad.

På venstre kant findes Tænd/Sluk-knappen og lydstyrkeregulering op/ned. På samme kant er line-in-porten.
Øverst på højre kant findes optageknappen.

På toppen er en gummimembran som beskytter SD-kortporten.

Den nederste kant består af fra venstre, port til hovedtelefon, USB C
port til opladning samt højttalerrens lydudgang.

Den forbedrede indbyggede højttaler giver god lyd, og knapperne er lette at
bruge takket være deres taktile gummi-overflade. Victor Reader Stream 3
er en bærbar DAISY lydbogsafspiller, der kan afspille både offline og
online materialer.

Når du ikke har adgang til en internetforbindelse, kan du stadig bruge din Victor Reader Stream 3 til
at afspille filer fra dens interne eller eksterne hukommelse.
Med mulighed for at benytte SD kort på op til 1 TB, har du rig mulighed for
at opbevare masser af lydbøger, musikfiler, tekstfiler og
lydoptagelser. Når du lytter til DAISY Lydbøger, kan du nemt navigere i
bogen og springe rundt mellem forskellige mapper, hvor dine filer er
placeret. Derudover kan du også afspille musikfiler, tekstfiler og
tidligere optagelser, som du har lavet med enheden, eller som du gerne
vil genlytte til.

En helt ny verden af muligheder

Når du er tilsluttet en internetforbindelse, åbner Victor Reader Stream 3 op for en helt ny verden af muligheder.
Du kan lytte til internetradio, downloade og afspille podcasts, og søge
efter ord for at finde forklaringer og artikler på sider som Wikipedia
og Wiktionary. Hvis du tilføjer en NOTA-konto, kan du også downloade
dine bøger fra NOTA direkte til enheden. Alt dette kan gøres via den
online forbindelse, som enheden er i stand til at oprette.

Med den indbyggede Bluetooth-funktion kan du nu trådløst tilslutte din
Victor Reader Stream 3 til dine foretrukne hovedtelefoner, når du er på
farten, på arbejdet eller andre steder, hvor du vil lytte til dine
materialer. Hvis du har en trådløs højttaler, kan den også tilsluttes,
så du kan lytte til dine materialer gennem den.

Tekniske specifikationer:

Victor Reader Stream 3 har et indbygget batteri med en kapacitet på 2.500 mAh,
som giver op til 12 timers kontinuerlig brug per opladning. Enheden har
forskellige porte, herunder en hovedtelefonport, line-in port,
USB-C-port til opladning og tilslutning til computer samt en port til
SD-kort. Den understøtter Wi-Fi-forbindelser på både 2,4 GHz og 5 GHz
frekvenser og har indbygget Bluetooth og mikrofon. Der er cirka 16 GB
intern hukommelse til rådighed.
For understøttede filformater – se venligst brugervejledningen.

Medfølger:

•    Victor Reader Stream 3
•    USB C kabel
•    USB Strømforsyning

Her link til vore øvrige DAISY afspillere

Her link til HMI basen (åbner i nyt vindue)

Indkøbskurv